To Danske Projekter i Peru

Pyramide & Jungle

I sommeren 2018 brugte et stort hold danske arkæologer og studerende deres sommerferie på to forskellige arkæologiske projekter i Peru – ved en pyramide og i Amazonas jungle. Foruden udførelsen af et projekt i Amazonas junglen, var et samarbejde blevet på benene med Proyecto Arquelogico Huaca Pucllana, så danskerne kunne deltage som frivillige ved projektet i Lima. Huaca Pucllana er navnet på den pyramide, som projektet er fokuseret på, og denne blev opdaget ved et tilfælde i 1981, da man skulle udvide Miraflores distriktet.

Feltskole i Lima

Huaca Pucllana har gennem tiden været benyttet af tre forskellige kulturer. 1) Lima-kulturen (ca. 200-700 e.kr.), 2) Wari-kulturen (ca. 500-1000 e.kr.) og 3) Ychsma-kulturen (ca. 1100-1440 e.kr.). Alle med forskellige tilhørsforhold til pyramiden.

Lima-kulturen

For Lima-kulturen, som påbegyndte byggeriet af Huaca Pucllana omkring år 400 e.kr., var hovedformålet ceremonielt center. Der blev udført tre overordnede ritualer på og omkring pyramiden i løbet af de næste fire århundreder:

  1. Det største og vigtigste ritual var menneskeofring; her var det oftest unge kvinder som var foretrukket. Ofrene er fundet i fundamenterne til forskellige dele af pyramiden. Nogle gange blot enkelte individer, andre gange er der mere end 10 individer samlet.
  2. Der er ligeledes en masse rituelle ødelæggelser af hovedsageligt store kar af keramik. De var gerne bemalet og/eller med modelerede aspekter der forestiller marine motiver, som f.eks. haj eller søløve.
  3. Det tredje ritual var banketter. Disse foregik umiddelbart før forskellige nybyggerier af pyramidens platforme. Man ville da spise (hovedsageligt marin kost) og drikke. Når banketten var overstået, blev alle madresterne samt al servicen begravet i fundamentet til den nye platform.
Wadskjær Forlag The forgotten Amazon pyramide jungle

Wari-kulturen

Wari-kulturen bosatte området fra omkring 800 e.kr. efter at have udvidet deres imperium, sandsynligvis på grund af tørke i deres tidligere territorier. For Wari-kulturen blev Huaca Pucllana hovedsageligt brugt som gravplads.De gravede huller i den ellers massive pyramide for at nedsætte de døde. Det er tydeligt at pyramidens forskellige platforme var forbeholdt forskellig social status. De højest beliggende var forbeholdt eliten. Elitegravene er karakteriseret af rigt gravudstyr. Udover at den afdøde var begravet med op til seks dragter symboliserende den afdødes erhverv i livet, var den afdøde desuden begravet i siddende stilling omviklet af flere lag tekstil og med en træmaske for ansigtet. Herudover var der gerne spædbørn med i gravene, des rigere en grav des flere spædbørn. Den afdøde havde også forskellige keramikkar med sig, fyldt med bønner, majs, kokablade, bomuld og chicha (majsøl).

Ychsma-kulturen

Efter Wari-kulturens kollaps omkring 1000 e.kr. var der en omkring 100-årig periode uden arkæologiske spor. Herefter genopdagede Ychsmakulturen pyramiden. Befolkningen fra denne kultur bosatte sig neden for pyramiden og tilbad pyramiden (eller måske deres forfædre). De deponerede kar af keramik i ruinerne, igen indeholdende forskellige fødevarer. Der blev desuden foretaget symbolske ofringer. Hvor Lima-kulturen valgte at ofre unge kvinder, nøjedes man i Ychsma-kulturen med at ofre store kar med flotte kurver, som blot skulle symbolisere kvinder. Derudover ses der forskellige ofringer af frøer. Frøernes tilknytning til vand skal sandsynligvis tolkes som en bøn om regn eller frugtbarhed (Lima ligger trods alt i en ørken). Man kan ydermere se at disse folk har foretaget restaureringer af pyramiden forskellige steder. Dette erkendes eftersom de ikke havde kendt til den byggeteknik, som Lima-kulturen havde benyttet. Lima-kulturen brugte den såkaldte bogreolsteknik hvor adoberne (de soltørrede ”mursten”) blev placeret oprejst, som bøger på en bogreol. Denne teknik var yderst holdbar overfor jordskælv, og er sandsynligvis grunden til at pyramiden står den dag i dag (Lima rammes stadig af jordskælv næsten på daglig basis).

Keramik-analyse

Grundet et stabsskifte i det peruvianske kulturministerium var den nødvendige udgravningstilladelse desværre ikke kommet på plads. På trods af forskellige problemer fik deltagerne dog en masse fagligt ud af det alligevel.

Der blev efter alles mening brugt lidt for meget tid på keramiksortering. Arbejdet bestod mest af alt i at optælle og bestemme keramikkens karakter. Kulturministeriet i Peru kræver en detaljeret inventarliste over alle fund, så selvom det kunne synes meningsløst fik vi udført et godt stykke arbejde for projektet. Ydermere skulle alle diagnostiske skår tegnes, og dermed opnåede nogle af deltagerne denne vigtige færdighed.

Diverse Opgaver

Wadskjær Forlag The forgotten Amazon pyramide jungle

Efter en uge med keramik og en grundig forståelse for de forskellige kontekster blev deltagerne fordelt ud på forskellige arbejdsstationer. På trods af manglende udgravningstilladelse var de fleste alligevel i felten. Der skulle nemlig plantegnes en masse af de allerede blotlagte anlæg. Der var også en del som kom til at arbejde med det botaniske materiale og/eller med fiskeknogler. Sidstnævnte arbejde bestod desuden af at udvælge fisk fra markedet og skelettere dem for at have et reference materiale. Ud fra fiskenes skeletter kunne vi erkende at nogle af markedssælgerne ikke var helt ærlige med hvilke fisk de solgte. En stor del af deltagerne fik desuden lov til at gennemgå de uendeligt mange poser og kasser med menneskeknogler. Knoglerne skulle bestemmes, ydermere skulle alder og køn bestemmes hvor dette var muligt. Det er grundet de utroligt tørre jordforhold (eller rettere iltfattige miljø) at bevaringen for organisk materiale er så usædvanlig høj.

Specialiserede Opgaver

Der var enkelte deltagere med meget specifikke specialer, som fik lov til at arbejde videre med deres færdigheder ved pyramiden. Nogle rensede, beskrev og tegnede de utroligt velbevarede tekstiler fra Wari-kulturen. Andre fik til opgave at undersøge og forbedre formidlingen af pyramiden. En enkelt deltager fik desuden lov til at rense og dokumentere en mumificeret hånd og underarm.

Wadskjær Forlag The forgotten Amazon pyramide jungle

Fra Pyramide til Jungle: Ekspedition til Ruinbyen, Posic

Efter endt ophold ved Huaca Pucllana gik turen nordpå. Fra pyramide til jungle – 24 timer med bus til Chachapoyas efterfulgt af endnu en køretur for til sidst at vandre de sidste kilometer til den forhistoriske lokalitet, Posic. Posic blev tilbage i 2008 genopdaget af Dr. Inge Schjellerup og lokaliteten består af mindst fire mindre sites. Posic A var et regionalt Inka administrationscenter med den karakteristiske standardarkitektur som kendes fra næsten alle inka lokaliteter i regionen. Posic B var en bosættelse fra Chachapoyas-kulturen bestående af de karakteristiske rundhuse og terrasser. Chachapoyas-folket er kendt fra de spanske kilder, hvori de er beskrevet som værende et rebelsk folkefærd, som flere gange har været i åbent oprør mod inkaernes overherredømme. Posic C befinder sig mellem de to førnævnte komplekser og er et område karakteriseret af en storslået megalitkultur. Dette site var målet for ekspeditionen i 2018. Herudover er der Posic D, som endnu ikke er undersøgt, men hvor der på nuværende tidspunkt er erkendt forskellige terrassesystemer.

Kampagnen i 2018

Kampagnen havde fokus på to udgravningsenheder. I Unit 1 blev der frilagt og delvist udgravet et hus med et større og et mindre ovnanlæg indvendig. Unit 2 fokuserede på at udgrave et megalitkompleks, som bestod af store oprejste megalitter, hvoraf nogle var væltede og nogle var fuldt dækkede af helleristninger. Udover udgravningsaktiviteten var der et lille hold arkæologer der undersøgte den omkransende regnskov for andre ruiner og strukturer. Desuden opererede et to-mands hold en Trimble C5 totalstation på fuld tid for at opmåle alle anlæg i forbindelse med Posic C, en opgave som var yderst tidskrævende grundet tæt bevoksning. Det primære formål var at opmåle samtlige strukturer for derved at skabe et overblik over bygningernes geografiske og fysiske forhold til hinanden. Der blev fundet og opmålt i alt 45 konstruktioner i form af mure, terrasser brugt til opdyrkning af forskellige afgrøder, vandingskanaler, huse og helligdomme. De mest interessante nyopdagede konstruktioner, som 2019-kampagnen vil fokusere på, er helligdommen Huaca Yacu og et brolagt stykke af El Camino Inca.

Wadskjær Forlag The forgotten Amazon pyramide jungle

Huaca Yacu

Huaca Yacu betyder helligt vand på inkaernes sprog, Quechua, og er et navn som projektet har tildelt strukturen. En huaca er en hellig bygning, sted eller objekt, mens yacu betyder vand. I tilfældet med Huaca Yacu er det en stor, halvcirkelformet bygning omkring et naturligt ferskvandskildeudspring. Det er bevaret i omkring 4 meters højde og med 2 meter bredde mure. Vandet fra kilden løber ud af strukturens åbning mod syd og skaber et vådområde, der er perfekt til vanding af de terrasser, der er skabt på hver side af vådområdet. Det har derfor været vigtigt for de oprindelige folk at bevare kilden, og det er let at tro, at denne livgivende kilde er blevet tilbedt, hvorfor dets eget tempel blev bygget omkring det.

El Camino Inca

Hele Inkariget var forbundet af brolagte stisystemer. Langs Sydamerikas vestkyst var der nogle store nord-sydgående hovedveje, hvorfra mindre stisystemer udgik og forbandt alle landsbyer i riget. En af disse nord-sydgående hovedveje fandtes desuden længere inde i landet. Denne går igennem Posic (mellem Posic A og Poisc C), hvilket er endnu en indikator på Posics betydning for imperiet. Langs stierne var der grundlagt vejstationer hver 15. kilometer, der indeholdt en lille garnison samt forråd. Ved hjælp af disse kunne inkaerne sende meddelelser over flere 1000er af kilometer ved hjælp af løbere som kunne udskiftes ved disse stationer.

Posic C

Posic C har været udsat for den første forundersøgelse. Den har medført en stor forståelse for spredningen og udnyttelsen af landskabet i det givne område. Udover nyopdagede ruiner blev der desuden fundet i alt 815 keramikskår, herunder 38 randskår, tre hanke og 25 bemalede skår. Den monumentale arkitektur samt den direkte tilknytning til El Camino Inca kunne betyde at dele af Posic C sandsynligvis skal tilskrives inkakulturen, til gengæld synes keramikken at være fra Chachapoyas kulturen, hvorfor Posic Cs oprindelse endnu er et mysterium. De afventende C14-prøver kan forhåbentligt gøre os klogere. Under alle omstændigheder kan vi konkludere at Posic C har været styret af en velorganiseret kultur, som har kunnet mønstre stor arbejdskraft til konstruktionen og oprejsningen af de mange megalitanlæg. I området har der været foretaget mange rituelle handlinger, hvilket kommer til udtryk ved de mange komplekse konstruktioner uden nogen praktisk funktion.

Perspektivering

Ruinerne har førhen ligget relativt beskyttet af den omgivende jungle, men grundet skovrydning er ruinerne nu truede. Det er derfor yderst vigtigt at de bliver efterforsket før det er for sent.

Projektet skylder en stor tak til Dronning Margrethe IIs Arkæologiske Fond, Vellux-Fonden, Louis-Hansen Fonden og Geoteam A/S for gennemførelsen af indeværende feltsæson, herudover skal Fiedlers legat takkes for at dække mange af deltagernes udgifter.