Arbejder isbjørne også over? er en humoristisk arbejdskritik skrevet i hybrid form af den unge digter Hans Skau.
Arbejder isbjørne også over?
Digtsamlingen er skrevet med den dobbelthed, der omgiver arbejdslivet og den poesi der omgiver Arktis. Den er skrevet med et ønske om at formidle den politiske, historiske og klimakatastrofale virkelighed på Svalbard.
Den dvæler ved barske beskrivelser af hvalfangst, kulminedrift og forladthed. Dette parallelt med at et ungt menneske drømmer om at undslippe sin Københavner-studietilværelse for at blive polarfarer. Han bliver snescooterguide og i en stund er han lykkelig, men turistindustrien synes at kvæle alt og alle der bor på Svalbard. Natur såvel som mennesker.
Imellem teksten er de arktiske landskabers lys og mørke illustreret af Björk Mo van Dijk.
Uddrag fra digtet Hvalfanger
Svalbards historie er 428 år gammel
En hollandsk opdagelsesrejsende ville finde en sejlrute til Asien
Willem Barents fandt aldrig Nordøstpassagen, han drev i land på Spitsbergen
Han fandt et farvand fyldt med hvaler
Levende, legende, kælvende hvaler
Uudnyttede ressourcer
Lag på lag som sild i en tønde
Lag på lag som opdrætterlaks. Som oksefars
som spæk, kød og olie
Levende, svømmende, kæmpestore penge
Bogvægten –
Vores fortæller har intense oplevelser på Svalbard, men de får alligevel ikke lov til at fylde noget. Først da han er tilbage i København, værdsætter han Svalbards kulde. Umiddelbart ligner bogen en dannelsesrejse, men der er en undertone af beklagelse – over olieindustrien, over hvalfangsten, og over den truende klimakatastrofe.
Der er flere dobbeltopslag med meget spændende og dog enkle akvareller der med få, men gennemtrængende farver sætter kulør på fortællerens dystre tanker. Sprogligt interessant, både mættet med informationer om geografi, og om hvordan det er at være en studietræt – måske livstræt – praktikant på Svalbard.
Samlet set er bogen interessant, måske især fortællerens oplevelse af at de store ting han erfarer på Svalbard ikke rigtigt kan gøre noget for ham i København, men blot manifesterer sig som en trang til at skubbe til omgivelserne.