Personlighed – i teori og praksis er en fagbog af Inge Svane – Velegnet til både fagfolk og forældre.
Har børn personlighed allerede fra fødslen? Er du selv anderledes end dine søskende? Måske endda på måder, der ikke kan forklares med forskelle i opdragelsen?
Omtaler
Specialpædagogisk Månedsblad gav bogen karakteren 10 (på 12 trins-skalaen), og skrev bl.a. “Bogen er dejligt illustreret og jeg elsker denne ‘jeg-fortæller’ stil. Man mærker, at forfatteren har et årelangt livtag med emnet. Bogen kan på det stærkeste anbefales...”
Magasinet Netværkeren skrev en stor artikel i forbindelse med bogens udgivelse. “Ny bog ser kritisk på personlighedstest, kombinerer det med psykologisk teori og kommer med et samlet bud på, hvad personlighed er, og hvordan den viden kan bruges…” Læs hele artiklen her på side 26-27.
Skolemonitor bragte et debatindlæg om Personlighed i forbindelse med Inge Svanes bog. “Der findes ikke forkerte personlighedstræk – heller ikke i skolen.” Læs det her.
Bogblogger Lærke Jeppesen skrev en fin anmeldelse. Hun skriver bl.a.: “Det er helt klart en bog der får tankerne i gang ang. flere forskellige ting, og flere steder kom der faktisk svar på flere spørgsmål som jeg har stillet mig selv ang. andre mennesker. Jeg fik personligt rigtig meget ud af bogen.“
Inge Svanes bog er desuden omtalt på Personvurdering.dk i forbindelse med et foredrag hun holdt 18. oktober. Læs omtalen her.
Anmeldelser:
Cand. Psych. Niels Haarby Hansen skriver følgende om ”Personlighed i teori og praksis”.
Bogen leverer en omfattende og dyb forståelse for testværktøjets muligheder og begrænsninger. Netop brugen af det forkætrede værktøj stiller krav om indsigt i såvel dets tekniske opbygning som dets psykologiske fundament, hvilket Inge Svane til fulde behersker. Med baggrund i såvel sin teoretiske viden som i sin mangeårige erfaringer som praktisk bruger har Inge Svane i sin bog sat fokus på personlighedens mangfoldighed og omsætningen af vore individuelle kompetencer i virkelighedens verden på et lettilgængeligt sprog, uden at gøre vold på seriøsiteten. Absolut anbefalelsesværdig for såvel fagfolk som faglige interessenter.
Jens Damsholt, Cand.mag i filosofi og historie og HR-chef, Vestforbrændingen.
”Hvad er personlighed? Hvor kommer den fra? Hvad består den af? Ovenstående spørgsmål er vi mange, der gerne ville kunne svare klart og fyldestgørende på, men det er ikke så ligetil. Heldigvis for os har Inge Svane arbejdet med de spørgsmål i mange år, og resultatet er blevet en sjov, lettilgængelig og vedkommende bog. For praktikere i HR og ledelse giver den et solidt grundlag at kvalificere faglige diskussioner på, og for de teoretisk interesserede rummer den en god oversigt over de væsentligste resultater og åbne spørgsmål i et stort og komplekst forskningsfelt”.
Lisbeth Gluud, HR specialist, YouSee.
”Bogen ”Personlighed” giver et godt indblik og forståelse af, hvordan vi som mennesker er forskellige. Inge Svane skriver meget personligt med gode eksempler på, hvordan vi viser vores personlighed. Sproget er nede på jorden og målrettet den danske kultur, så ord ikke bliver misforstået og overfortolket. Jeg kan kun anbefale bogen. Bogen er i øvrig et godt opslagsværk med skønne illustrationer”.
Lidt om Inge Svane
Inge Svane er specialist i personlighedstest med 35 års erfaring som underviser og terapeut. Med denne psykologiske fagbog inviterer hun både fagfolk og forældre til at gå på opdagelse i personlighedstræk og præferencer.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.