I frit fald – som sådan en slags ninja er en ærlig, modig og personlig bog af Jannie Nørregaard Rasmussen. Den mikser lyrik, tankemylder og refleksioner om det moderne kvindeliv i 2020’ernes Danmark. Den henvender sig især til kvinder, der elsker at sparke røv, men som også selv ved præcis, hvor nas det gør at få et ninjaspark bag i.
Bogen er fyldt med poesi, tanker, drømme og kærlighed skildret med humor og politisk ukorrekthed. Jannie Nørregaard Rasmussen skildrer modigt og personlig livet som ninja på den anden side af den skilsmisse og de livsbegivenheder, hun ikke selv havde set komme. Hun forsøger tænksomt, kærligt og ærligt at gøre op med både perfekthedskulturen, vores høje forventninger til det gode liv, parforholdet, forældreskabet, samfundets normer og mange dogmer og livet som ene-stående.
Teksterne spejler livets banaliteter, højder og dybder og vækker dyb genklang i de fleste kvinder. Forfatteren har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt samtidig med, at hun skriver om en indre smerte og en undren.
Omtaler
Nyborg Avis skrev en fin artikel op til udgivelsen. “Det var ikke meningen, at Jannie Nørregaard Rasmussen skulle være forfatter, men efter succes som blogger udgiver hun nu bogen ‘Frit fald’.” Læs hele artiklen her.
– Læseoplevelser –
”Nu har jeg læst bogen, rub og stub. Jeg smiler og føler mig taget i hånden. Ind i dit univers, men også i høj grad ind i livet med alle dets op- og nedture. Uden endemål og lykkelige slutninger. Men med poesi, tanker, drømme og kærlighed. Du er så livsklog og skriver både interessant og levende. Og formår samtidig at gå uden om de værste klicheer og ensformigheder.”
***
”Du har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt, samtidig med at du skriver om en indre smerte og en undren. Der er en lethed over måden, hvorpå du skriver. Og jeg får lyst til at sætte Bowies Let’s Dance eller Modern Love på grammofonen og danse til dine tekster.”
Dorte Nørregaard (verificeret ejer) –
Nu har jeg læst bogen, rub og stub. Jeg smiler og føler mig taget i hånden. Ind i dit univers, men også i høj grad ind i livet med alle dets op- og nedture. Uden endemål og lykkelige slutninger. Men med poesi, tanker, drømme og kærlighed. Du er så livsklog og skriver både interessant og levende. Og formår samtidig at gå uden om de værste klicheer og ensformigheder.
Forfatter Jon Meyer Kiellberg (verificeret ejer) –
Du har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt, samtidig med at du skriver om en indre smerte og en undren. Der er en lethed over måden, hvorpå du skriver. Og jeg får lyst til at sætte Bowies Let’s Dance eller Modern Love på grammofonen og danse til dine tekster.
Mette Madsen –
”I frit fald” er en mosaik af ærlige og finurlige tekster om livets op- og nedture. Man mærker tydeligt forfatterens lidenskab, arrigskab og vildskab, der heldigvis også er krydret med humor og plads til egne fortolkninger mellem linjerne. De fine illustrationer akkompagnerer og understøtter smukt.
Bogen rørte mig dybt – den var svær at slippe, samtidig med at den også til tider var smertefuld at læse. Mine favorittekster indtil videre er ”Williams mor”, ”Jeg kæmper imod” og ”Er du en af dem”. De fik mig til både at græde og le.
Alle fortjener at blive læse mere end én gang. Og gerne sammen med et glas portvin …
Annette Helene Skamris Andersen –
For mig er bogen ‘I Frit Fald’ en form for kunstbog. Du lykkedes med at trække det ophøjede ved netop kunsten ned og gøre den til noget, som blir tilgængeligt for alle. Det bevidst uperfekte ved skitserne, tegningerne og billederne bliver perfekt gennem din kreativ leg med ord, udtryk og farver. Der er noget almengyldigt over dine tekster, dit billedsprog samt bogens åbenhed og luftighed, som gør det muligt for alle at læse sine egne ting ind i dem. Jeg kan relatere mig til rigtig mange temaer i bogen, selvom jeg har været gift i 45 år.
Jonas Bøje (verificeret ejer) –
Da jeg hørte om bogen, blev jeg meget nysgerrig. Nysgerrig på hvad der foregår i en kvindelig hverdags-ninjas liv.
På ærlig, alvorlig og humoristisk vis, beskriver du din hverdag, kriser, glæder og tanker.
Jeg kan se mig selv i mange af teksterne. Nogle har ramt mig hårdt og givet anledning til reflektion.
Bogen kan absolut anbefales. Hvis man er åben og nysgerrig, giver den rigtig meget.
Tak 🙏🏻
Fuldt hus herfra ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Pia Rask Rasmussen (@blandedebogbidder) –
Nogle tekster ramte mig så perfekt og jeg følte mig set og hørt. Teksten ”Mig før dig”, ramte mig. Jeg læste den af flere omgange, og den mindede mig om, hvor svært jeg har det med at sætte MIG først. Det er bare ikke noget jeg er specielt god til. Nogle af linjerne spejlede mig helt perfekt og satte gang i en masse tanker.
Jeg har også fået et nyt yndlingsord efter at have læst bogen: ”𝐑𝐮𝐭𝐢𝐧𝐞𝐫𝐚𝐫𝐭”. Og så er det meget rart at læse, at jeg ikke er den eneste der har et had/kærligheds forhold til leopard print på tøj og sko.
Hvis du synes det hele lyder lidt som sort snak, så læs selv bogen. Sproget er legende, tænkende og sprudlende. Teksterne nævnt ovenfor, er blot et par af de tekster som ramte mig. Det vil sikkert være nogle helt andre tekster i bogen som du kan spejle dig i. Det er det specielle ved denne bog, synes jeg. Den rummer dig som menneske og kvinde, og viser at det at være menneske er helt unikt, men at vi alle, på hver vores måde, ofte går igennem de samme ting og har de samme følelser. Det var en meget positiv oplevelse at læse den.