Forudbestil: 30 digte efter et selvmord

kr. 170,00

Hardcover | Danish
Af: Bjarke Kirkegaard Nielsen

30 digte efter et selvmord er en rørende digtsamling af Bjarke Kirkegaard Nielsen. Bogen er et blik ind i sindet på en pårørende til selvmord. For hvad sker der egentlig i tiden lige efter, man har mistet?

Forudbestil nu, så sender vi den på udgivelsesdagen.

1. oktober 2023 klokken 03.20 ringede Bjarkes telefon. Kim stod der i displayet. Kim er forfatterens ene storebror. Gennem telefonen fortalte han, at deres lillebror var død. Han havde hængt sig. Tiden efter dette blev den der klicheagtige tåge, men den blev også en rejse ind i sindet. Fire timer efter telefonopkaldet skrev forfatteren det første digt i denne samling. Det sidste blev skrevet 38 dage senere på den dag, hvor hans lillebror Mikkel ville være fyldt 34 år.

Sorg er mange ting, og man reagerer forskelligt. Disse digte er Bjarke Kirkegaard Nielsens reaktion i tekstform. De er en udstrakt arm til dem, der lige nu går gennem det, som han gik gennem for et år siden. De er et minde til forfatteren selv og til alle dem, der kendte Mikkel. De er en gave til den bror, som Bjarke mistede alt for tidligt.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05

Lidt om Bjarke Kirkegaard Nielsen:

Bjarke Kirkegaard Nielsen (f. 1979) er uddannet journalist. 30 digte efter et selvmord er hans debutdigtsamling.

Ud over at fortælle om sin egen reaktioner på sin brors selvmord, ønsker Bjarke også at skabe åbenhed om selvmord. Som journalist har Bjarke flere gange været tvunget til at skrive, at et dødsfald skyldtes tragiske omstændigheder, når der var tale om et selvmord. I forhold til antallet af trafikdræbte dør tre gange så mange af selvmord i Danmark. Hvert år berøres 30.000 pårørende i Danmark af selvmord eller selvmordsforsøg. Derfor er der, ifølge Bjarke, brug for åbenhed om selvmord, men også om de følelser, man sidder tilbage med som pårørende.

Bjarke har skrevet siden han opdagede, at man kunne sætte to bogstaver sammen. Gennem sine skriverier finder han både ro i tilværelsen, mens han forsøger at sætte ord på den verden, der flyver forbi. Men han er også optaget af at lege med sproget både som journalist og som forfatter. Han har tidligere udgivet to digte i Hvedekorn, men har ellers mest skrevet for og til sig selv. Gennem årene er det blevet til en masse digte, nogle få noveller, et enkelt teaterstykke og en roman, der stadig ligger og venter på at blive skrevet færdig.

Bjarke var i 2007 med til at starte Odense Lyrikfestival op. En festival, der stadig lever sit stille liv i den fynske hovedstad

Weight0,9 kg
Dimensions14 × 21 × 1 cm
Author

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Publishing House

Wadskjær Publishing

ISBN-no

9788794557269

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

30. september 2024

Cover

Hardcover

Pages

ca. 40

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Forudbestil: 30 digte efter et selvmord”

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like…

en_GBEnglish (UK)