Den tabte julemagi er en julekalenderbog i 24 kapitler skrevet af Maria Ida Becher Jørgensen. De magiske illustrationer er udført af Gonzalo Vento.
Pst… Vil du høre en dejlig julehistorie? Om en hemmelig nisseby? Og om deres tabte julemagi?
Så sæt dig godt til rette, så fortæller jeg om nissebyen Nisserup, som ligger gemt i hybenroserne lige nede ved stranden. Her bor nissedrengen Freddy med sin familie og sine gode venner. Men… ikke alt er godt i den lille nisseby. Gammelfar har nemlig mistet sin julemagi. Det betyder, at nissehuerne er sorte i stedet for røde, alle julekuglerne er grå, så juletræet ser frygtelig kedeligt ud, og nissernes utømmelige pose med ris er tom – så de ikke kan få risengrød. Som tiden gik, vænnede nisserne sig til det. Nisserup var blevet grå og kedelig at se på, men nisserne holdt ud og holdt sammen. Sådan har det nu været i 30 år.
Hvert år i december kommer der nisser fra nær og fjern med magisk te, der skal prøve at hjælpe Gammelfar med at få sin magi tilbage. Men intet har virket endnu…
En dag finder Freddy en flaskepost på stranden. Den indeholder en opskrift på en magisk lakrids-te. Freddys mor og far kan ikke hjælpe med at lave teen, så Freddy må få hjælp af ræven Rana og sin gode ven Ninni. Følg med i Freddys jagt på ingredienserne til den magiske te, og kig ind i hans liv i Nisserup. Mon han kan redde julemagien tilbage?
Omtaler
Bogen har fået en fin lektørudtalelse fra Danish Library Center, som blandt andet skriver. “Sød og lidt klassisk, “gammeldags” julekalenderbog, der emmer af jul og nisser, selvom huerne er sorte og risengrøden erstattet af havregrød. Plottet er godt og fuld af hjertevarme.”
D. 2. december 2022 var Maria i KIP (Kvinder i provinsen) TV på Kanal øst. “Maria Becher Jørgensen er en sej kvinde, kreativ, imødekommende, og har en positiv indstilling til livet som skaber øget livskvalitet hos hende selv, og dem, hun omgås. Til dagligt arbejder Maria som Site ID Specialist hos IQVIA, et job hvor hun forsøger at gøre en forskel for andre mennesker. Maria har skrevet en børn- og ungdomsbog med titlen “Den Tabte Julemagi”, som handler om en dejlig julehistorie og juletraditioner. Vi besøgte Maria i hendes hjem og fik dette spændende program med hende.” Se afsnittet here.
d. 13. november 2022 skrev Frederiksborg Amtsavis and SN.DK artiklen “Kalenderbog om julemagi.” Læs den here.
Bogmagasinet udnævner ”Den tabte Julemagi” til ugens bog i løbet af december 2022.
Anmeldelser
En rejse i børnehøjde anmeldte også bogen flot. “Med smukke illustrationer og en magisk julefortælling bliver vi ført ind i en verden af nissefinurligheder der gør man ikke vil slippe bogen igen, derfor var vi også kun 3 dage om at læse den " Read the entire review here.
Bogblogger Christine Kornum skriver også pænt om bogen og giver den 5 stjerne ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️. “Hvis du ligesom jeg er total vild med jul og alt hvad der til hører, så kan du med sikkerhed læse Den tabte julemagi… Jeg ville give denne fantastiske bog de varmeste anbefalinger. Og jeg kan lige forestille mig en masse familier finde denne bog frem til december og læse et kapitel dag for dag, imens de små venter på den store dag den 24. december.” Læs hele anmeldelsen here.
Maria.blogger.wendt anmeldte også bogen flot. “Bogen er inddelt i 24 kapitler, et for hver dag op til jul 📖🎄 kapitlerne er ikke så lange, de er virkelig flot illustreret og historien om Freddy i Nisserup er hyggelig og godt fortalt. Sproget er let, og bogen er perfekt til oplæsning i børneinstitutionerne og til børnefamilier 🤓📖" Read the entire review here.
Lidt om Maria Ida Becher Jørgensen
Den tabte julemagi er den første bog i Maria Ida Becher Jørgensens tobindsserie om Freddy, Ninni, Gammelfar og alle de andre skønne figurer i Nisserup. I fortsættelsen, som udkom i november 2024, skal Freddy finde ud af, hvad det vil sige at være gavenisse for et menneskebarn. Hver nat skal han, med hjælp fra en magisk halskæde fra Julemanden, trylle sig over til menneskebarnets hus og lægge en gave. Men en nat i menneskehuset falder han ned i en taske, og da han endelig kommer ud igen, er han et helt fremmed sted. Nu handler det om at finde en vej hjem inden jul.
Reviews
There are no reviews yet.