Sådan møder du dit barn med autisme

(8 customer reviews)

kr. 300,00

Hardcover | Danish
af: Juana Jeppesen

Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Med denne bog får du den nødvendige viden til at møde og forstå dit barn med autisme.

Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.

Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.

De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.

Et bud på en tilgang

Bogens måde at forklare og forstå mennesker med autisme på, skal læses som et bud på en tilgang. Der først og fremmest hjælper forældre til at få øje på BARNET bag autismen. Dermed ikke sagt at autismen ikke betyder noget. Den har indflydelse på og påvirker mange områder af barnets udvikling, og skal selvfølgelig medregnes. Men en af bogens vigtige pointer er, at rækkefølgen er afgørende.

Når vi skal forsøge at forstå barnet med autisme, så er det vigtigt at vi først forsøger at afdække hvilket menneskeligt behov og adfærd som ligger til grund for barnets reaktion? Og ligeledes at vi prioriterer at udvikle et særligt sprog med barnet. Så vi kan udveksle og undersøge hinandens tanker, følelser, behov, mål og grunde til at vi siger og handler som vi gør? Det hjælper denne bog dig med, og det er noget af det vigtigste.

Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!

Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.

Dag- & Logbog

Se også den tilhørende Dag– og Logbog. Eller det samlede tilbud på alle tre bøger her.

Anmeldelser:

Yamuna Ratnasingham, Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, skriver. Med mange års erfaring i mødet med børn, unge og familier med autismespektrumforstyrrelse, taler denne bog af Juana Jeppesen ind i mange familiers efterspørgsel efter måder at kunne støtte deres børn i hverdagen, ikke famle som mulige fageksperter, men at kunne være støttende forældre. Med sin letforståelige gennemgang af baggrundsviden, brug af metaforer og eksempler fra hverdagen, giver bogen en indførsel i implementering af redskaber i hverdagen, hvor vigtigheden er, at børn, som forældre er med hele vejen. Bogen er meget relevant, ikke kun til forældre, men også fagpersoner på skoler, kommuner og på anden vis, personer, som er i berøring med børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelse.

Lidt om Juana Jeppesen

Juana Jeppesen er uddannet psykolog med egen praksis. Hun har gennem mere end 20 år arbejdet inden for autismeområdet.

Weight0,8 kg
Dimensions170 × 240 cm
Author

Juana Jeppesen

Publishing House

Wadskjær Publishing

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

19. Marts 2024

Cover

Hardcover

Pages

116

8 reviews for Sådan møder du dit barn med autisme

  1. Nanna Blichfeldt-Widahl, mor til to (verified owner)

    At kunne forstå sit barns måde at være i verden som menneske er nøglen.
    Juana Jeppesens håndbog til forældre “Sådan møder du dit barn med autisme” inviterer os forældre til at tage på en udviklingsrejse i vores forældreskab.
    Jeg vil anbefale alle forældre at tage på denne rejse, som har lært mig at forstå og møde mine to autistiske børn på en mentaliserende måde, der har skabt trivsel og mestring for både mine børn såvel som i vores familieliv.
    De bedste og ærligste anbefalinger!

  2. TV Kronjylland

    Juana har skrevet en bog, der bygger bro mellem systemet og forældre til børn med autisme. Bogens sigte er at hjælpe forældre til børn med autisme med at støtte deres barn i en hverdag, hvor mange måske føler, at de kæmper en ensom kamp.

  3. P – Psykologernes fagmagasin

    Bogen hviler på følgende grundantagelser: Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.

  4. Nelly Marie Foldager Kath

    Hvis du er forælder (eller bedsteforælder) til et autistisk barn, så læs lige Juanas bog ❤️🙏

    Juana er enormt god til at formidle sin viden på en let forståelig måde. Hun kommer med eksempler der gør det let at overføre de forskellige redskaber til brug i egen hverdag🙏

    Juana lærer os forældre, på en let og fin måde, at forstå og hjælpe vores autistiske børn godt på vej i livet. Den er fx virkelig ideel til forældre hvis barn er udredt for nylig, men også til dem der kender noget til autisme verdenen i forvejen ☺️

  5. Silke Ena Svare, talsperson i Autisme Ungdom

    Denne bog formår på smukkeste vis at skabe nogle forklaringer og metaforer, der gør teorierne fra Autisme og Den Forudsigende Hjerne lette at forstå, samt at omsætte denne forståelse til konkrete handlinger, man kan bruge i sin hverdag.

  6. Anne Vestergaard Jensen, leder af Fonden Drives Videncenter

    Mest af alt får jeg lyst til at fremhæve, at den er letlæst og alligevel fyldt med vigtige og gode pointer til alle forældre til børn og unge med autisme. Og så er den også til os fagfolk. Bogen minder os alle om, at vi ikke skal skærme og isolere de autistiske børn og unge fra den virkelige verden. De skal lære at være i den – også selvom, at de autistiske børn hver eneste dag er på overarbejde i forsøget på at passe ind. Juana minder os om, at alle vi “voksne” skal være lige ved siden af og give al den opbakning og ikke mindst “udviklingsstøtte”, børn med autisme har brug for.

  7. Socialt Indblik

    Mange af de vanskeligheder, vi ser, at børn, unge og voksne med autisme udvikler, skyldes ikke autismen i sig selv. Det skyldes omgivelserne. Sådan skriver psykolog Juana Jeppesen, der har indgående viden og erfaring indenfor autismeområdet og i foråret udgav bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre”. Hun ser, at mange børn med autisme bliver isoleret, fordi rammerne ikke er tilpasset børnene.

  8. Tidsskriftet Specialpædagogik

    Det er min erfaring, at når et barn med autisme mødes af voksne, der fokuserer på specialpædagogiske metoder uden at tage barnets feed- back i betragtning, bliver autis- men opfattet som noget, der skal kontrolleres. Dette kan føre til konfliktfyldte samspil og barnets frustrationer, hvilket kan resultere i, at barnet trækker sig fra relationer og situa- tioner. Juana Jeppesen, psykolog med over tyve års erfaring inden- for autismeområdet, understreger, at dette forstærker barnets følelser af at blive misforstået.

    Denne bog tilbyder indsigt i at forstå barnet med autisme og deres adfærd, og opfordrer til at udvikle et fælles sprog for at udveksle tanker, følelser, behov og mål. Som fagperson vækker forfatterens ord genklang. Udfordrende adfærd er en form for kommunikation, der viser, at barnet ikke har det godt. Det er et signal til os om at lytte og være til stede. Bogen handler om at forstå barnet med autisme og de behov, der ligger til grund for barnets reaktioner. Den viser, hvordan udviklingsstøttende strategier kan tilpasses det enkelte barn og familie, og præsenterer viden om neuropsykologiske begreber.

    ”Sådan møder du dit barn med autisme” er en vedkommende bog, der giver indsigt i neuropsykologisk viden og forståelse for, hvordan vi møder barnet med autisme og støtter dets udvikling. Den er skrevet i et lettilgængeligt sprog og anbefales til både forældre og fagpersoner. Bogen præsenterer mange værdifulde indsigter og praktiske råd samt inspiration og nyttig viden til specialpædagoger og inklusionsarbejdere, som arbejder med at støtte børn på spektret og deres forældre. Den indeholder både teoretisk viden og praktiske værktøjer, som kan anvendes i det daglige arbejde med at støtte børn med autisme og deres familier, og er relevant for alle, der har berøring med børn med autismespektrumforstyrrelser.

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like…

en_GBEnglish (UK)