Sale!

Bogen om Systemstress

(25 customer reviews)

Original price was: kr. 300,00.Current price is: kr. 270,00.

Hardcover | Danish
Af: Karin B Nissen

Bogen om Systemstress – Når mødet med systemet stresser dig er en selvhjælpsbog skrevet af socialrådgiver, Karin B Nissen.

Nogle borgere kender til at ligge søvnløse før et møde med jobcentret eller kommunen. Til hjertebanken og svedige hænder, når der er brev fra det offentlige i e-boks. Til at mødet med det system, der skulle hjælpe, i stedet bliver en belastning i sig selv.

I denne bog introducerer forfatter og socialrådgiver Karin B Nissen begrebet ‘systemstress’, som refererer til de belastningsreaktioner, der kan udløses af mødet med det offentlige, herunder jobcentersystemet, familiesystemet samt psykiatri- og handicap-systemet. Disse belastninger kan i værste fald påvirke menneskers samlede situation, velbefindende og liv negativt.

I sit daglige arbejde som privat socialrådgiver for borgere i komplekse og konfliktfyldte sager møder forfatteren disse borgere. Hun har udviklet en tilgang, der hjælper de berørte borgere og pårørende. Dette sker i en vekselvirkning mellem viden om systemets krav, menneskers reaktioner på disse krav og de indre og ydre ressourcer, der er til rådighed – både for den enkelte, i netværk og i det offentlige system.

Bogen afdækker grunde til, at systemstress opstår, og giver dig samtidig redskaber til forebyggelse og håndtering af systemstress. Den giver også fagprofessionelle en indsigt i, hvordan mødet med systemet ser ud fra borgerens side, og giver begge parter inspiration til, hvordan samarbejdet kan gøres bedre.

Mens bogen primært er skrevet til borgere og pårørende, der har brug for konkret viden og redskaber, kan den med fordel også læses af ansatte og ledere i velfærdsstaten, studerende på velfærdsuddannelser samt politikere.

Hvad er systemstress?

Systemstress er en belastningsreaktion, der kan opstå i samarbejdet med det offentlige. Det kaldes systemstress, fordi det er i mødet med systemet, at belastningen opstår. Vi oplever at blive overbelastede, når vi ikke har ressourcerne til at imødekomme de krav, systemet stiller til os. Risikoen for at udvikle det kan nedbringes, og er det allerede opstået, kan det bearbejdes, i en vekselvirkning mellem tre elementer: Systemets krav. Din reaktion. Indre og ydre ressourcer.

Det er vigtigt at slå fast, at ikke alle oplever systemstress i mødet med det offentlige, men mange gør desværre. I denne bog får du viden om og redskaber til at forebygge og håndtere systemstress.

TV & Radio:

24. april 2024 gæstede Karin Go’morgen Danmark. “Nu har hun skrevet bogen ‘Systemstress’ for at hjælpe andre, der oplever stress på grund af systemet. Hendes bedste råd er, at man skal have en bisidder med til møderne.

7. april 2024 var Karin i studiet hos DR P4 Weekend for at tale om sin nye bog Systemstress. Hør interviewet i tre dele ved tidsstemplerne: 1.46.30-1.52.00, 2.11.00-2.18.00 & 2.32.00-2.39.30.

Karin gæstede også Radio 24Syvs program Reporterne for at tale om systemstress. “Fejl i 25.000 handicapsager: Det kan jo betyde, at de har fået et ringere liv” Hør afsnittet her.

22. okt. 2023 gæstede Karin Radio Sønderjylland, da hun stadig var ved at færdiggøre sin bog. “5 gode råd: Karin Nissen fortæller om systemstress og belastninger det giver. Desuden er hun ved at skrive en bog.” Hør afsnittet here.

26. april gæstede Karin podcasten LigeSind – perspektiver på psykiatri og pårørende. “Karin B. Nissen er privat socialrådgiver og aktuel med bogen ‘Systemstress – når mødet med systemet stresser dig’. I denne podcast fortæller hun, hvad systemstress er, hvordan det giver sig udslag, og hvem det rammer. Hun giver også gode råd til, hvordan man forebygger og håndterer systemstress – både som borger og pårørende, (sags)behandler og organisation.” Hør afsnittet here.

Omtaler i Aviser:

29. dec. 2023 skrev Politiken en stor artikel om Systemstress med interview af Karin. “’Kommune-angst’, ’postkasse-ptsd’ eller ’systemstress’. Kontakten til kommunen tærer, siger socialrådgiver Karin B. Nissen, der er på vej med en bog om emnet.

Pærspektiv af MuskelsvindFonden skrev en stor artikel om Karins nye værk. “I sin nye bog Systemstress viser forfatter Karin Nissen, hvordan det system, som egentlig burde hjælpe, i stedet skaber stress for dem, systemet var skabt for.” Læs hele artiklen here.

Avisen.nu interviewede Karin om Systemsress i forbindelse med udgivelsen af hendes bog. “Karin B. Nissen er privat socialrådgiver med speciale inden for handicap og psykiatri. Hun er forfatter til bogen “Systemstress.” Bogen handler om den stress, som det offentlige og private behandlersystems sagsbehandling i stadig stigende grad udsætter patienter og pårørende for.” Læs hele interviewet here.

HK Kommunalbladet bragte også en stor artikel om Karins råd i forhold til systemstress 19. april 2024. “Sådan forebygger du systemstress hos borgere. Socialrådgiver Karin b nissen har skrevet en bog om emnet.” Læs artiklen her på side 34-35.

Reviews:

POV International skrev en flot anmeldelse af ‘Systemstress’. “Karin B. Nissens særlige talent er at kunne sammenkæde alle de mange forskellige lag og perspektiver på det system, der skaber stress hos både borgere og ansatte. Endelig indeholder bogen nogle psykoterapeutiske forslag til, hvad man selv som borger eller pårørende kan gøre for at modarbejde systemstress." Read the entire review here.

Arbejderen skrev en flot anmeldelse af Karins værk. “Systemstress – når mødet med systemet stresser dig er først og fremmest en sociologisk bog med et sociologisk blik på systemet og menneskers reaktioner på et sygt system. Den glimrer ved at komme omkring hele systemtænkningen og alt det uvæsen, der resulterer i systemstress." Read the entire review here.

Lidt om Karin B Nissen

Karin B Nissen er selvstændig erhvervsdrivende som privat socialrådgiver. Hun er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt arbejde. Hun er specialiseret inden for psykiatri- og handicapområdet samt beskæftigelsesområdet og løser opgaver i hele landet.

Weight0,7 kg
Dimensions14,8 × 21 cm
Author

Karin B Nissen

Publishing House

Wadskjær Publishing

Edition

1st edition

Language

Danish

Publication date

17. april 2024

Cover

Hardcover

25 reviews for Bogen om Systemstress

  1. Arbejderen  (verified owner)

    Systemstress – når mødet med systemet stresser dig er først og fremmest en sociologisk bog med et sociologisk blik på systemet og menneskers reaktioner på et sygt system. Den glimrer ved at komme omkring hele systemtænkningen og alt det uvæsen, der resulterer i systemstress.

  2. Journalist, Carsten Jørgensen (verified owner)

    Det er en fremragende, velskrevet bog med velunderbygget kritik af myndighedernes sagsbehandling, der ofte ikke lever op til de politiske og forvaltningsmæssige målsætninger om udsatte borgeres rettigheder til hjælp. Den bør mange mennesker læse – både dem der har en sag i det offentlige og dem der behandler sagerne.

  3. Helle H (verified owner)

    Velskrevet og god selvhjælpsbog når systemet stresser. Informativ og gode råd – behagelig og flydende indtalt af Karin B Nissen. Kan klart anbefale bogen til alle.

  4. Poul Peter G (verified owner)

    Flot, fantastisk, meget let forståelig bog og super godt oplæst med en skøn behagelig stemme❤️ Varmt anbefales 😃

  5. Anja Pedersen (verified owner)

    Gode eksempler fra personer der er fanget i systemet, nem at læse.
    Relevant gode budskaber og gode råd.
    Læs den!

  6. Elsemarie Døssing, læge og forfatter (verified owner)

    Den er egnet for alle der selv er ramt af systemstress. For andre kan den være til inspiration og bidrage med nye perspektiver og vinkling på emnet. Bogen er et kig på nutidens systemopfattelse ud fra en socialrådgivers perspektiv. Bogen kan give inspiration til at udforske andres perspektiver på emnet. Bogens styrke skal findes i 3.del. Der findes en fin og nem anvendelig guide til hvordan man selv kan komme ud af systemstress.

  7. POV International (verified owner)

    Karin B. Nissens særlige talent er at kunne sammenkæde alle de mange forskellige lag og perspektiver på det system, der skaber stress hos både borgere og ansatte. Endelig indeholder bogen nogle psykoterapeutiske forslag til, hvad man selv som borger eller pårørende kan gøre for at modarbejde systemstress.

  8. forfatter, cand.jur. Rasmus Klim Christensen (verified owner)

    Karin B Nissen har skrevet en sørgeligt aktuel bog om, hvordan velfærdssamfundet i 2024 aktivt medvirker til at nedbryde de svageste i vores samfund. Bogen “Systemstress – når mødet med systemet stresser dig” er en guide til dig, som har brug for hjælp til at få essentielle dele af dit liv til at fungere, men møder et uforståeligt og afvisende offentligt bureaukrati. Imellem den lidet opmuntrende hudfletning af systemet, har Karin B Nissen umærkeligt flettet et forvaltningsretligt grundkursus for ikke-jurister ind, så bogen samtidigt kan bidrage med viden om basale borgerrettigheder. Det er en virkelig nyttig selvhjælpsbog, hvor man både får hjælp til at finde vej igennem forvaltningslabyrinten og hjælp til at tæmme den stress, som typisk følger med ind. Selvom værket nærmest er en nekrolog over det velfærdssamfund, vores forældre og bedsteforældre har bygget op, er den vigtig læsning for alle dem, som er i berøring med det. Både dem, som har brug for det, dem som er pårørende og dem som er på den anden side af skranken og skal træffe de afgørelser, som kan have livsændrende betydning for de første to grupper. I virkeligheden burde en politiker eller to læse med, bare for at få en forståelse for, hvad det gør ved mennesker, når man systematisk udsulter den forvaltning, som skal hjælpe dem. Hvis et samfund virkelig skal kendes på, hvordan det tager sig af sine svageste, er Karin B Nissens bog en opsang til alle om, at vi er ved at fejle som nation. Derfor er bogen så vigtig, og jeg håber inderligt, den når ud til et bredt publikum.

  9. Jane Winther (verified owner)

    Som pårørende til en “i systemet” er det at læse bogen som at få et varmt kram. At blive set, hørt og mødt. Ikke længere føle sig alene. Og give redskaber til “at tage kampen op”. Kan klart anbefale bogen.

  10. Maria Frost Emborg

    I en ensom og til tider overvældende verden, hvor følelsen af ikke at kunne få luft rammer ofte, kommer Karins bog som en iltmaske. Nuvel, så løser den ikke ens problemer, men den sætter ord på de følelser som ofte sidder i personer i berøring med systemet/kommunen. Desværre. 

    Jeg selv er socialrådgiver og mor til en skøn dreng med indgribende autisme, og kunne derfor hurtigt relatere mig til Karin. I mødet med den verden som jeg selv er uddannet til arbejde i, er vi blevet gjort så forkerte, nægtet hjælp og kastet rundt og vores familie og ikke mindst vores knejt er ofte udsat for de største kommunale svigt. 

    Karins bog hjælper med at sætte kaostanker i system, fatte mod og hjælpe en til at komme på benene igen.

    At få sat ord på, at det system som er sat i verden for at hjælpe, i bund og grund er så ødelæggende.

    Jeg vil anbefale at lytte til bogen efter den er læst; Karins rolige stemme vil føre dig igennem bogens vejledende indhold og du vil forhåbentlig finde vej, ro og mod til din kamp mod systemet. 

  11. Arne Hvid Christiansen

    Jeg traf Karin B. Nissen til et BPA-temamøde om  kommuneangst. Her sad hun i et panel sammen med  politikere og repræsentanter fra forskellige handicaporganisationer, hvis medlemmer havde brug for hjælp fra  systemet, men i stedet oplevede at den hjælp flere havde haft i mange år, blev forsøgt taget fra dem eller skåret drastisk ned udelukkende af sparehensyn.
    Karins store engagement og faglighed overbeviste mig om at jeg måtte have hendes hjælp.
    Bogen her er ikke blot en bog for dem, som er fanget i systemet, men også for alle andre som vil forstå, hvordan systemet fungerer, hvad enten man arbejder i eller med det. 
    Bogen gav os nyt mod til at tage kampen op, sammen  med politikere, fagpersoner, medier, og venner som alle støttede os.
    En følge af at læse denne bog er bevidstheden og forståelsen af at: Man er ikke alene!
    Systemstress er en læseværdig bog.
    Som vi skal sige Karin tak for!

  12. Sanda Sofie Isha

    Kære Karin,
    Så fik jeg lige læst din bog her i aften.
    Hold op, hvor er jeg bare taknemmelig for at mennesker som dig findes! Det varmer virkelig mit hjerte ❤️

    Jeg er selv typen som på ingen måde vil kunne holde mund når uretfærdigheden rammer, og det er ærefrygtindgydende at bevidne modet og den hellige vrede, som ikke vil finde sig i mere korruption, magtkamp og systemets umoralske handlinger.

    Tak fordi du taler på vegne af alle dem / os, som ikke kan selv.
    Tak fordi du er til 🙏🏻❤️

  13. Jeanne Bergmansen

    Jeg vil meget gerne anbefale Karins bog.
    Den er vigtig!

  14. Marianne

    En godt skrevet bog, til hjælp for personer
    eller pårørende der bliver presset af det
    offentlige system.

  15. Astrid Thomsen Jensen

    En desværre utrolig vigtig bog. 

    Alt for mange mennesker med brug for hjælp kæmper. Alt for mange pårørende bliver syge. 

    Læs den, hvis du pt. har brug for systemet.

    Læs den, hvis du er nysgerrig på, hvordan vores velfærdssystem på specifikke områder skaber unødigt flere problemer.

    Det er sådan en lettelse at føle sig hørt. Det jeg oplever, foregår faktisk. Karin B Nissen beskriver det så genkendeligt.

  16. Anette Thellefsen

    Jeg har læst og kan varmt anbefale ‘Systemstress’ . 

    Karin B Nissen skal have tak for at have præsenteret systemstress-begrebet lige præcis, som hun har. Det er en meget ordentlig behandling af emnet, hun har fået ned i bogform. Ikke mindst afsnittet om whistlebloweren Bitten Vivi Jensen var et meget fint bidrag om systemet og dets konsekvenser.

    Jeg er blevet bekræftet i, at det ikke bare er mig, der er for ‘u-robust’ til at kunne håndtere systemet. Tværtimod er det normalt, at borgerne ikke kan håndtere og navigere i systemet, og det er desværre ret almindeligt, at kontakten med systemet opleves som så vanskeligt, usagligt og provokerende, at man bliver presset og syg af det.

    Jeg vil læse bogen igen, og vil tilføje, at jeg imponeret over det flow Karin B Nissen har i sin oplæsning af lydbogsudgaven. Det kræver sin oplæser at få indtalt på en måde, så ordene ikke falder irriterende og forstyrrende.

  17. Kamilla Johansen

    Kæmpe anbefaling af denne bog om systemstress! Bogen er virkelig til stor hjælp, nytte og gavn.

    Bogen analyserer de forskellige aspekter af systemstress, herunder de organisatoriske strukturer og kulturer, der fremmer stress: De politiske og økonomiske rammer, der presser individer og organisationer.
    De personlige konsekvenser af systemstress, både fysisk og psykisk.

    Gennem konkrete eksempler og cases viser Karin, hvordan systemstress manifesterer sig og påvirker mennesker i deres daglige liv. Hun diskuterer også mulige løsninger og tiltag, der kan reducere stressniveauet, herunder ændringer i ledelsespraksis, arbejdsmiljø og politiske initiativer.

  18. Oliver Rasmus Tonning

    ‘Systemstress’ af Karin B Nissen er en dejlig lytteoplevelse.
    Jeg er enig i mange af bogens perspektiver, selvom jeg dog sjældent selv er i direkte berøring med den verden, der beskrives i bogen.
    Bogen vækker mange mindelser til Susanne Ekmans bog ‘Giftig gæld og udpint velfærd’.
    Jeg kan anbefale bogen om systemstress til alle, der står i situationer, der udløser belastningsreaktioner pga. langvarig, kompleks og konfliktfyldt sagsbehandling i det offentlige.

  19. Malene Jespersen

    Jeg har hørt Karin B Nissens bog om systemstress. Hun er knivskarp og tydelig, hun taler fagsprog, men så (vi) andre også sagtens kan forstå det, og så kan man nemt mærke at hun brænder for det her område og har styr på sine ting

  20. Sif Holst

    Kender du det? Kuglen af frygt der folder sig ud og truer med at opsluge alt, når der er uventet digital post fra kommunen. Den uåbnede post er som en sirene der fylder rummet med blinkende rødt lyd og en overdøvende larm der sætter hver en nerve i alarmberedskab og gør en i stand til at flygte.
    Men der er ingen mulighed for flugt, for uanset hvor gerne jeg ville undvære enhver kommunal hjælp, så er det ikke en mulighed. Så jeg må ind i rummet, berede mig med paragraffer og indsigt, smide alt hvad jeg var i gang med, for at kunne leve videre.
    Jeg håber at I ikke kender den følelse, men alt for mange der er afhængig af hjælp fra kommunen, fx pga handicap, kender den og ved at odds’ene er imod en, når der skal spares i kommunen, når risikoen for fejl er alt for stor, når ankemulighederne favoriserer systemet og man føler sig så alene.
    Jeg kunne mærke den følelse røre på sig, da jeg begyndte at læse Karin B Nissens bog Systemstress. Faktisk ramte den mig så hårdt at jeg til at starte med, måtte nøjes med små bider inden jeg lagde bogen væk, men bogen er også fuld af indsigt og gode råd.
    Og kan du ikke genkende følelsen, så læs bogen for at få større indsigt.

  21. Marie Bankov

    Systemstress af Karin B. Nissen
    Karin B. Nissen har med Systemstress leveret en tankevækkende og skarp skildring af, hvordan moderne samfundssystemer påvirker den enkeltes psykiske velbefindende. Bogen er en dybdegående analyse af, hvordan stress ikke kun er et personligt problem, men også et strukturelt og samfundsmæssigt anliggende, som forværres af de systemer, vi alle er en del af.
    Karin formår at belyse de komplekse samspil mellem arbejdsmarkedets krav, sociale forventninger og individets personlige ressourcer. Hun viser, hvordan disse faktorer kan lede til en ond cirkel af stress og udmattelse. Gennem cases og personlige beretninger bringes læseren tæt på de mennesker, der dagligt kæmper med at navigere i et system, der til tider virker umenneskeligt og uforsonligt.
    Sprogligt er bogen let tilgængelig, og lydbogen byder på Karins egen stemme. Karins tilgang er grundig, og hun balancerer fint mellem teoretiske analyser og konkrete eksempler. Dette gør bogen relevant både for fagfolk og for læsere, der søger en dybere forståelse af stress som et samfundsproblem.
    Et af bogens stærkeste punkter er, at den ikke blot beskriver problemerne, men også foreslår mulige løsninger og veje frem. I løbet af bogen får du hints til hvordan lovgivning skal forståes og bruges, og derfor kan bogen også bruges som en selvhjælpsbog. Karin opfordrer til en systemisk forandring, hvor menneskelige værdier sættes over økonomiske mål, og hvor der skabes rum til, at individet kan trives og udvikle sig uden konstant at være under pres.
    Systemstress er en vigtig bog i en tid, hvor stress er blevet en folkesygdom. Den udfordrer læseren til at tænke over, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Karin B. Nissen har med denne bog ikke blot skrevet en analyse af stress, men en opfordring til handling. Bogen er et must-read for alle, der interesserer sig for arbejdsliv, psykisk sundhed og samfundets udvikling.
    Konklusion: Systemstress er en indsigtsfuld og nødvendig bog, der kaster lys over de dybereliggende årsager til stress i vores samfund. Karin B. Nissen leverer en velskrevet og tankevækkende analyse, der bør læses af både beslutningstagere, fagfolk og den generelle offentlighed.

  22. Annemette Schønberg Johnsen, Dansk Bibliotekscenter

    Bogen giver viden om, hvordan møder med systemet ofte opleves negativt samt redskaber til at forebygge belastende reaktioner. For borgere med en sag, deres pårørende samt fagprofessionelle og politikere (…) Bogen er fyldt med eksempler, fakta, råd og redskaber til at håndtere sagsbehandlingsmøder på en god måde – for begge parter i sagen (…) Det står klart, at konstruktiv og imødekommende kommunikation er fundamentalt vigtig i mødet mellem borger og sagsbehandler. Bogen kommer godt omkring mange aspekter og er samtidig en ganske kras kritik af velfærdsstatens systemstyring.

  23. Håvard Ravn Ottesen, Handikappede Børns Foreldreforening, Norge

    Nasjonale veiledere har flotte ord om deres plikt til pårørendeinvolvering og støtte. Systemet skal sikre pårørendeinvolvering på flere nivåer, kommuner skal tilby avlastning for å lette omsorsbyrden, helse og omsorgstjenesten skal sørge for opplæring, veiledning og støttetilbud. Det skal være barneansvarlig personell hos helseforetak, kommunen skal sikre oppfølging av barn (søsken) som pårørende.

    Likevel, det er slik at svært mange foreldre opplever systemstress. Å bli stresset i møtet med systemet, hvor maktbalansen mellom tjenesten og familien blir skjev. Våre medlemmer vet det så inderlig godt. Det mangler ikke på rapporter som beskriver det, tilbudet er ikke godt nok. Hverken for barnet, familien og de pårørende.

    I vårt naboland har hvordan en blir utslitt og utmattet av møtet med systemet blitt et eget ord, her til lands er det gjerne omtalt som å sloss med vindmøllene. Forfatter og sosialrådgiver Karin B Nissen skrevet en nylig publisert bok, SYSTEMSTRESS, når mødet med systemet stresser dig. Selv om boka er på dansk, skrevet av og for dansk publikum, er den med betydelig overføringsverdi til også for nordmenn.

    Av og til er det greit å se verden utenfra, og da kan den danske utgaven være med på å forstå bedre det norske systemet også: Familier opplever å bli overbelastet når vi ikke har ressurser til å møte kravene systemet stiller til oss. Risikoen for å utvikle systemstress kan reduseres, og hvis det allerede har skjedd, kan det bearbeides, i et samspill mellom tre elementer: Systemets krav. Din reaksjon. Interne og eksterne ressurser. Det er viktig å slå fast at ikke alle opplever systemstress i møtet med offentlig sektor, men dessverre er det mange som gjør det. I denne boka får du kunnskap og verktøy for å forebygge og håndtere systemstress.

    Ingen bok er bedre å trekke frem under Pårørendedagen 22. september. Dette fordi den er et godt utgangspunkt for å forstå og kunne reflektere over egen situasjon og rolle, enten en er pårørende, tjenesteyter eller forvalter tjenester.

    Vi vil på det sterkeste anbefale en lesning, og i påvente av å få fatt i den danske boka, kan en ha gleden av å lytte til henne i den danske podkasten LigeSind – perspektiver på psykatri og pårørende, som er fritt tilgjengelig på Spotify.

  24. Jane Ulstrup

    Læs denne bog hvis du både vil gyse, grine og græde! Ikke fordi det er en krimi men fordi det handler om mennesker som er sårbare, udsatte eller “bare” har det svært 🌸
    Jeg genkender meget fra min egen tid som socialrådgiver – både jobcenter og det sociale område
    Der er også gode “tips og tricks”.
    God læselyst – og tak til Karin B Nissen – privat socialrådgiver for den fine bog.

  25. Marisa Søby

    Med hendes bog formår Karin B Nissen at tydeliggøre og sætte ord på en samfundsaktuel problematik. Det er simpelthen spot on og helt enkelt modigt og respektfuldt. Hun hjælper os der er i klemme i systemet. Hendes bog gør det lettere at finde rundt i systemet. Man føler sig lidt mindre ensom og alene med sine problemer på grund af hendes bog.

Add a review

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like…

en_GBEnglish (UK)