Den fantastiske slange og den søde løve af Birgitte Kassa er et yogaeventyr for børn og deres forældre. Bogen kombinerer fortælling og yogaøvelser. Bogen er en ny og forbedret udgave, der udover at være mere brugervenlig, nu også indeholder et meditationsafsnit, som kan følges i forlængelse af eller i stedet for den afsluttende afspænding.
Den fantastiske slange og den søde løve er en historie om fejringen af venskab. Bogen er bygget op som et yogaeventyr, således at øvelserne er en integreret del af bogens historie. Udover dette giver bogen ideer til, hvordan I som familie kan lege videre med yogaens magiske verden og lave jeres egne yogahistorier og på den måde få glæde af bogen, længe efter at den sidste side er læst.
Når vi formidler yoga i et sprog, som børnene kan forstå, giver vi dem på samme tid værktøjer, som kan hjælpe dem til, senere i livet, at tackle stress og angst og bidrage med ro, balance og selvværd. Med yoga udvikler børnene deres fleksibilitet, styrke, koordination, kropsbevidsthed og det at komme i kontakt med sig selv og den naturlige verden omkring dem.
Bogen henvender sig til børn i børnehaver, indskoling samt børnefamilier med 3-10-årige børn. Yogaøvelserne i bogen er guidet i samarbejde med Forfatter, børneyoga- og meditationslærer: Maiken Gesche Nickel. Birgitte har desuden skrevet børnebogen Min storebror har 12 skeer med Maiken.
Læs også det andet værk i serien: Den kærlige kriger og den venlige kæmpe. Eller få dem samlet til en skarp pris her.
Anmeldelser
Bogen har fået en fin lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, som bl.a. skriver. “En rigtig fin kombination af børneyoga-introduktion, billedbog og en hyggelig historie. Øvelserne er rigtig godt afstemt, så de ikke er for avancerede for børn. Illustrationerne er levende og meget udtryksfulde og flere steder humoristiske – fx når kamelen spiller på keyboard til festen.”
Lidt om Birgitte Kassa
Birgitte Kassa er uddannet socialrådgiver og familieterapeut. Derudover er Birgitte certificeret børneyogainstruktør fra Kidding Around Yoga. Birgitte har arbejdet med børn og familier i mere end 15 år. Med denne bog, og via de mange fantastiske værktøjer, som yogaens verden består af, er det Birgittes håb, at børn og familier får dejlige stunder sammen, og at børn som voksne oplever bedre balance i sig selv, mere selvværd og en kærlig tilgang til verden.
Reviews
There are no reviews yet.