Sale!

Hvad spiser enhjørninger & havfruer? + Malebog

Original price was: kr. 390,00.Current price is: kr. 340,00.

Hardcover | Danish
af: Mia Ingenia

Mia Ingenia er forfatter til en unik børnebogsserie om hvad forskellige magiske væsner spiser. I dette tilbud får du begge seriens bøger samt den tilhørende Male/Bagebog, som indeholder helt nye opskrifter. Første bind er Hvad spiser enhjørninger? og andet bind er Hvad spiser havfruer? Bøgerne i serien består af to dele: en sød godnathistorie og en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som de magiske væsner spiser.

Hvad spiser enhjørninger & havfruer? er hjertevarme godnathistorier for både de små og lidt større børn – som kombinerer det søde køkken med sunde alternativer og håber at inspirere andre med overskuelige opskrifter.

I første bind tager vi med den lille pige til eventyrland for at finde ud af hvad enhjørninger spiser. Og i andet bind, som foregår i Nyhavn og Langelinie, skal den lille pige finde ud af hvad havfruer spiser.

Bøgerne er illustreret af Gonzalo Vento.

Hvad spiser enhjørninger?

En lille pige ligger på sin mormors sofa. Det har været en lang dag, og det er ved at være sengetid. Den lille piges mormor sidder ved siden af og putter dynen godt omkring hende. Uden for vinduet lyser månen og stjernerne op på den klare, mørke aftenhimmel. Den lille pige har et vigtigt spørgsmål til hende, inden hun kan falde i søvn.
”Hvad spiser enhjørninger, mormor?”

Tag med den lille pige på eventyr og mød den legesyge candyfloss, den lille, forsigtige muffin og den frække softice, som alle hjælper den lille pige med at finde vej over blomsterengen, igennem skoven og forbi den smukke sø. Mon den lille pige møder en ægte enhjørning og får svar på sit spørgsmål med hjælp fra den glitrende, lyserøde sky og hendes nye, søde venner?

Hvad spiser havfruer?

En lille pige skal ud at sejle en aftentur med sin bedstefar. Sommeren er ved at gå på hæld, og solen skinner fra en skyfri himmel. Den lille pige har fået redningsvest på og er nu klar til at sejle afsted igennem de københavnske kanaler.

Først sejler de ind til Nyhavn, for bedstefar har lovet den lille pige en gammeldags vaffelis med flødeskum og syltetøj. ”Jeg har et spørgsmål til dig, bedstefar,” siger den lille pige forventningsfuldt. ”Ved du egentlig, hvad havfruer spiser?”

Tag med den lille pige på eventyr og find ud af om den lille piges drøm om at møde en ægte havfrue går i opfyldelse med hjælp fra den fortryllende sommerfugl, de eventyrlige svaner og legesyge delfiner.

MAL & Bag med Havfruer & Enhjørninger

MAL & BAG med Magisk Havfruer & Eventyrlige Enhjørninger indeholder Gonzalo Ventos magiske tegninger fra de første to bøger om, hvad fabeldyr spiser. Desuden har Mia Ingenia skabt to helt nye, lækre og nemme opskrifter specielt til denne bog, som Cathrine Friis
Andersen igen har illustreret. Bogen er to-sproget og opskrifterne findes dermed både på dansk og engelsk.

Denne gang er det dig, der skal farvelægge det hele!

Avis-Anmeldelser

Hvad spiser Enhjørninger? var nomineret ud af 3 i kategorien Årets børnebog ved Mofibo Awards 2024! Se alle de nominerede here.
Bogmarkedet delte også listen over de nominerede. Se den here.
Det skrev Tårnby Bladet en notits om.

Sund-Forskning bragte en fin anmeldelse af børnebogsserien. “Bøgerne består begge af en sød godnathistorie, men er også en opskriftsbog. I anden del af bogen finder du nemlig forfatterens forslag til ti nemme og børnevenlige opskrifter på lette snacks, som henholdsvis enhjørninger og havfruer spiser." Read the entire review here.

Landsforeningen FOBU, der er paraplyorganisation for 150 private og selvejende daginstitutioner,  skrev en fin anmeldelse af havfruebogen i organisationens nyhedsbrev i marts 2023. ”En magisk lille bog om en pige, der er ude at sejle med sin bedstefar. Bogen er illustreret med de sødeste eventyrlige tegninger, som passer så fint til historien.” Læs anmeldelsen here.

Lokalavisen 2770 Tårnby skrev en lille anmeldelse af Hvad spiser enhjørninger? “Børnebog fyldt med både godnathistorier og opskrifter for fabeldyr” Læs den here på side 11.

Tårnby Bladet skrev også en fin anmeldelse. “Børnebogen, som er Mia Rasmussens velskrevne debut, er en rigtig sød og hyggelig oplæsnings-/godnathistorie… Bogen er yndigt illustreret af Gonzalo Vento og små størrelser vil elske at bladre i den igen og igen. Bagerst i bogen er der 10 nemme og børnevenlige opskrifter.”Læs den here på side 21.

Blog-Anmeldelser

You.Look.Like.A.Book. skrev en flot anmeldelse. “Mangler du en vidunderlig godnathistorie til dine børn eller børnebørn, som virkelig får smilet frem på læben og eventyrlysten frem i dit hjerte. Så er dette helt klart en bog, som I skal læse sammen. Det er hjertevarm, stemningsfyldt, eventyrlig og magisk børnebog med fine, farverige, søde og positive illustrationer.” Læs hele anmeldelsen here.

Line Dalbro, Årets børne/unge bogblogger 2024, skrev også en fin anmeldelse. “Her er to hyggelige godnatlæsningsbøger 🦄🧜⁠ Mia Ingenia har skrevet to fine og hyggelige godnatlæsningsbøger. Har man eventyrglade piger i alderen 4-6 år, kan disse to fint læses højt inden sengetid.⁠ Som en lille bonus er der bag i hver bog en god håndfuld opskrifter på forskellige nemme retter man kan lave med sine børn. ⭐️⭐️⭐️⭐️" Read the entire review here.

Forfatter og skrivecoach, Regitze S. Fuglsang, anmeldte serien for Plusband d. 30. april 2024. “Mia Ingenia formår at inddrage læseren i en anden sanseverden med bogen Hvad Spiser Enhjørninger. Man kan næsten smage og dufte de forskellige væsner som den lille pige møder i den store skov. Sproget er så indlevende at selv uden de smukke illustrationer er det nemt at forestille sig den verden vi inviteres ind i. Rytmen er beroligende og harmonisk. Mia Ingenia er sanselig i sin måde at bruge sproget på og formår at skabe billeder af både indre og ydre fornemmelser.” Læs hele anmeldelsen here.
5 Stjerner i Jyllandsposten

Michell Hagstrøm Trebbien Eriksen skrev en flot anmeldelse af bogen. Den blev bragt i Jyllandspostens bog-tillæg, Bøger. d. 19. november 2022. “Når man kigger på forsiden af denne børnebog, kan man se, at der er er lagt op til en historie fyldt med eventyr og magiske væsner. Selve bogen er fyldt med masser af illustrationer, som understøtter bogens handling. Dette er med til at børn selv kan sidde med bogen og “læse” den ud fra billederne. Samtidig kan man have en dialogisk læsning med sit barn omkring handlingen. Det er en bog, som kan læses for alle børn, som er vilde med eventyr. Historien har en god pointe omkring hvad der er sundt at spise, og hvad der ikke er sundt, men som man stadigvæk godt kan spise, så længe man bare har lagt en sund bund først. Den er også med til at fortælle børn, at de godt kan det, de vil. Historien har et godt flow og en god rytme, som gør, at det for nogen er nemmere at falde i søvn. Selv om at der sker meget i bogen, er det ikke noget, der forstyrrer roen, som bogen kan give. 

Opskrifterne bag bogen er en god idé

Selve titlen har jeg selv som barn undret mig over. For lever enhjørninger bare af sukker og kager, eller skal de også have rigtig mad? Og et svar på dette kan man få ved at læse bogen. Men det er så op til en, selv om man tror på det eller ej. For hvem ved, hvad en enhjørning spiser.

Opskrifterne bag bogen er en god idé, da det er med til, at man kan fortsætte snakken omkring bogen, og hvad man putter i sin krop. Det med at man kan tage sine børn med i køkkenet, er jeg en stor fan af. Jeg synes det er vigtigt, at man får formidlet mad til børn på en god måde. Samtidig har børn, der har været med i køkkenet større lyst til at smage på maden, har jeg set fra egen erfaring. En ting, som kunne få nogle til at fravælge det at prøve opskrifterne er, at de er er laktosefri, glutenfri og sukkerfri opskrifter, men samtidig er der forklaret, at man sagtens kan bytte ud med almindelig komælk og andre ting.

Omtaler

‘Hvad spiser havfruer?’ var Wadskjær Forlags titel nr. 50. Derfor bragte Startup Magazine en fin artikel d. 15. februar 2023 om forlaget og Mias børnebøger. “Wadskjær Forlag har netop fejret sin bogudgivelse nr. 50 med ”Hvad spiser havfruer?”… Bøgerne er inspireret af elementer fra forfatterens familieliv, ligesom det er forfatterens datter, der har siddet model til de smukke illustrationer lavet af Gonzalo Vento. Den er et fremragende eksempel på, hvilke vigtige budskaber, der er fokus på at formidle til børn, da bogen præsenterer vigtigheden af at spise sundt og varieret – og gør man det så kan der også blive plads til desserten, som både enhjørningen og havfruen istemmer. Opskrifterne i bogen er nemme at tilgå, og inspirerer til et sundere alternativ end almindelige snacks.” Læs hele artiklen here.

Bogmarkedet markerede også forlagets titel nr. 50 og Mias serie med en fin artikel. “I dag, d. 5. februar, runder forlaget sin udgivelse nummer 50 med børnebogen Hvad spiser havfruer?, som meget fint repræsenterer forlaget i dag. Det er en børnebog med noget på hjertet. Udover at være en sød historie, så formidler den også på bedste vis vigtigheden af, at man skal huske at spise frugt og grønt. Den er dog på ingen måde fanatisk, da vi kan afsløre, at havfruer også har plads til desserten efter de har lagt en sund bund…” Læs hele artiklen here.

Frederiksborg amtsavis bragte d. 21. februar 2023 en fin artikel om bøgern.  “Mia fortæller historie om havfruer og hvad de spiser.”

Sjællandske medier and Egedal Lokalnyt skrev ligeledes en fin artikel om bøgerne d. 20. februar 2023. “Historie om havfruer og hvad de spiser.” Læs hele artiklen here.

About Mia Ingenia

Mia Ingenia  er uddannet konditor og arbejder til daglig som dessertkok på Bella Sky hotel. Hun har altid haft en stor passion for både det salte og det søde køkken. Og foruden at blive inviteret med ind i en eventyrverden når man læser Mia Ingenias bøger, følger der også ti børnevenlige opskrifter med bagerst i hver bog. 

Weight1 kg
Dimensions17 × 24 × 2 cm
Author

Mia Ingenia

Publishing House

Wadskjær Publishing

ISBN-no

9788794162296
9788794162326

Edition

1.

Language

Danish

Publication date

20. juni 2022
5. februar 2023
6. oktober 2023

Cover

Hardcover
Hardcover
Softcover

Pages

2×52 + 24

Illustrations

Rigt illustreret i farver,

Reviews

There are no reviews yet.

Be the first to review “Hvad spiser enhjørninger & havfruer? + Malebog”

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may also like…

en_GBEnglish (UK)