Rejsen hjem til jul er en julekalenderbog til hele familien skrevet af Maria Ida Becher Jørgensen. Bogen emmer af magi, eventyr og julehygge fordelt på intet mindre end 25 forunderlige kapitler.
Freddy skal være gavenisse for et menneskebarn. Hver nat skal han, med hjælp fra en magisk halskæde fra Julemanden, trylle sig over til menneskebarnets hus og lægge en gave. Men en nat i menneskehuset falder han ned i en taske, og da han endelig kommer ud igen, er han et helt fremmed sted. Nu handler det om at finde en vej hjem inden jul. Undervejs møder han fjender, som vanskeliggør rejsen. Godt han også har gode venner, som husets lille mus. Mon Freddy når hjem til jul? Og hvad er det for en nøgle, som de finder hos den mærkelige nisse?
Lidt om Maria Ida Becher Jørgensen
Rejsen hjem til jul er Maria Ida Becher Jørgensens anden bog. Det er fortsættelsen til Jørgensens debutbog, Den tabte julemagi, som hun skrev i 2022 med magiske illustrationer af Gonzalo Vento. Værket fik en fin lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, og i forbindelse med sin julelitteratur er Jørgensen blevet omtalt i Frederiksborg Amtsavis, Sjællandske Nyheder, Bogmagasinet og KIP (Kvinder i provinsen) TV på Kanal Øst samt anmeldt af adskillige bogbloggere.
Reviews
There are no reviews yet.