Rosanne McCollum
Rosanne McCollum er uddannet cand.mag. i Engelsk og Psykologi og har en MA i Irish Studies fra Aarhus Universitet. Hun er aktuel med sin første børnebog Stellas diamant (2023) med illustrationer af Viktoria Mikki. Rosanne McCollum er gymnasielærer og forfatter til flere undervisningsbøger, og har tidligere vundet en BELMA (Best European Learning Materials Awards) i 2015.
Mere end bare underholdning
Som børnebogsforfatter er hun optaget af engagerende og indsigtsfulde historier, der bevæger sig ud over blot underholdning, og som giver læserne værdifulde livslektioner.
Stellas diamant er en sød historie fortalt i børnehøjde, som giver anledning til at tale om emner som misundelse, uretfærdighed, hævn og forsoning. Bogen lægger op til en snak om historiens karakterer: Hvad tænker de? Hvad tror de? Hvad ved de? Således kan historien være med til at udvikle forståelsen af, at andre mennesker har forskellige tanker, opfattelser og intentioner. Bogen er velegnet til højtlæsning hjemme og i børnehaven.