Da jeg senere påbegyndte historiestudiet, fortsatte skriverierne uden at der kom egentlige manuskripter ud af det. Min skrivetrang blev rigeligt stimuleret gennem talrige debatindlæg om primært integration. For når man er barn af en syrisk far, er man åbenbart et omvandrende leksikon ud i integrationens komplekse univers. Derfor arbejdede jeg i mange år i blandt andet Dansk Flygtningehjælp og Integrationsministeriet – ligesom jeg tilbage i 2007 var folketingskandidat for De Konservative, hvor jeg blev defineret som kandidat med anden etnisk baggrund.    

Så egentlig var mit første udkast til en roman noget med integration. Men så tog ideen til protokollens tjenere form. I den forbindelse med min ansættelse i Integrationsministeriet tilbragte jeg nogle måneder i Haag. Her så jeg for første gang det originale maleri af Pige med Perleørering. Den kunsthistoriker, der forestod rundvisningen, luftede forskellige teorier om maleren Johannes Vermeers skæbne, og den nysgerrige historikers fantasi var vakt. Sideløbende mødte jeg på en ferie en fantastisk personlighed fra Irland, hvis fortællinger fødte arkitekten. Det øvrige persongalleri og deres oplevelser er inspireret af mine erfaringer og observationer af kulturer og traditioner i den offentlige forvaltning. Og læser man et af de debatindlæg, som jeg stadig er flittig forfatter af, vil man ikke kunne undgå at se nogle sammenfald mellem mine holdninger og universet i Protokollens tjenere.