21 år i kunstens vold – refleksioner over det at være kunstner er skrevet af Embla Kristine Asmussen. Hun beskriver gennem bogen sit liv som ung kunstner, omgivet af branchens glæder og sorger, og reflekterer over Kunstens tag i mennesket. Denne bog er ikke en klassisk selvbiografi. Det er nærmere en samling af hendes refleksioner og erfaringer med livet som kunstner.
“Jeg har nu levet 21 år af mit liv, og gennem alle disse år har kunsten aldrig sluppet mig. Dens tag er nærmest blevet fastere og voldsommere. Som en syl, der ikke er dræbende ved stikket, men først når den fjernes fra såret, og blodet kan pumpe ud. Ja, sådan vil jeg falde døende sammen, hvis man fjernede sylen fra mit sår. Om det er en gave eller en byrde, at jeg nu skal leve som kunstner resten af mine dage, har jeg endnu ikke fundet ud af. Men i dette nu betyder kunsten livet.”
Det gamle kunstnerideal er ved at være uddateret, og måske er ideen om den ultimativt lidende kunstner ikke længere aktuel i denne evigt forandrende verden. I denne bog fremsætter Embla en teori kaldet Menneskemetoden, hvor nutidens kunstner først skal prioritere sig selv som menneske, dernæst som kunstner, og hun spørger; ”Er det ikke muligt at leve som lykkelig kunstner?”
Bogen behandler livet som kunstner i et samfund, der fokuserer på intellektuel dannelse. Den omhandler balancen mellem det at være kunstner og det at være menneske. Og den belyser mistrivsel hos unge i det kunstneriske vækstlag.
Omtaler:
Performing Arts Platform inviterede Embla ind for at tale om sin bog. “Teatermager og forfatter Embla Kristine Asmussen har netop udgivet sin første bog; Enogtyve år i Kunstens vold. I bogen redegør hun for sit liv som ung kunstner og reflekterer over det at være kunstner.”
Lidt om Embla Asmussen
Forfatteren kommer fra undergrundskulturen i Aarhus og omegn og har langsomt kæmpet sig op til et professionelt virke.
Digt fra 21 år i kunstens vold:
I den stund hvor jeg står på en scene, er jeg mig selv.
Og så alligevel ikke.
Det er derfor, jeg elsker det så højt.
Jeg føler alt, der lever;
alt, der dør;
og alt, hvad der er lige midt imellem.
Jeg føler hele verdens sorg, håb og lykke.
Og ud af de følelser vælger jeg én.
Jeg kaster den op i luften
og lader den dale ned over mig.
Da er jeg en del af alt.
Jeg er fri.
Jeg kan føle, hvordan mit hjerte banker vildt.
Ikke fordi jeg er bange.
Frygter intet.
Men fordi jeg lever.
Glemmer og husker mig selv.
Dansk 
English (UK)
boghygge –
En fascinerende og hudløst ærlig biografisk refleksion af livet som kunstner, skrevet af Embla Kristine Asmussen. På trods af sin unge alder formår Asmussen at levere en dybt reflekteret og indsigtsfuld fortælling om de positive og negative sider ved at leve et liv med kunsten som centrum.
Som skuespiller og forfatter deler hun åbenhjertigt sine erfaringer og de udfordringer, der følger med at være i kunstens verden. Hun skildrer de høje krav, de store følelser, og de mange op- og nedture, der følger med at være skuespiller – noget, som jeg personligt ikke vidste meget om før jeg læste bogen. Det er spændende at få et indblik i, hvad det kræver både mentalt og fysisk at begå sig i en branche, hvor man konstant bliver vurderet på sin præstation og sin passion.
Asmussen reflekterer med en imponerende selvindsigt over forskellige episoder i sit liv, og det er netop denne åbenhed og refleksion, der gør bogen så stærk. Hendes evne til at sætte ord på de komplekse følelser, som kunsten vækker, og de oplevelser, hun har haft, giver læseren et nuanceret billede af, hvad det vil sige at leve for og med kunsten.
“Enogtyve år i kunstens vold” er en inspirerende og tankevækkende bog, der ikke kun henvender sig til dem, der kender til kunstens verden, men også til dem, der – som jeg – ønsker at forstå den bedre. Embla Kristine Asmussen har skrevet en bog, der både rører og udfordrer, og som giver et unikt indblik i, hvad det kræver at leve et liv i kunstens tegn.
Pernille Lykke (@lykkeslaeserier) –
Embla Kristine Asmussen skriver ærligt og sårbart om sit liv og sine oplevelser, og ved at fokusere så intenst på sig selv lykkedes det hende ganske selvmodsigende at skrive en bog, som andre – især andre unge mennesker fanget i livets stormvejr – kan lære noget af.
Asmussen skåner ikke sig selv, men deler gavmildt ud af både sejre og nederlag med det formål at udvikle en form for kunstnerisk livsteori. Hun fremdrager forskellige teoretikere og teorier inden for primært skuespilkunsten og undersøger dem igennem det prisme, hendes eget liv udgør. Ved at kombinere, vælge til og fra, vende og dreje lykkedes det hende til sidst at komme med et bud på en mulig metode til at leve et godt liv i kunstens vold uden at gå på kompromis med sig selv.
Emilie Garde (@bogermedmis) –
I denne bog fremsætter Embla en teori kaldet Menneskemetoden, hvor nutidens kunstner først skal prioritere sig selv som menneske, dernæst som kunstner, og hun spørger: ”Er det ikke muligt at leve som lykkelig kunstner?”.
Bogen er dybsindig, undersøgende og klog. Jeg var meget imponeret over den store livsvisdom, der blev udtrykt gennem beretninger, udvalgte citater og tekstbokse om forskellige emner. Embla selv er skuespiller og forfatter, men bogen kan være relevant for alle slags kunstnere.
Jeg fandt indholdet både brugbart, lærerigt og underholdende. Jeg holdt af at følge Embla som kunstner gennem godt og ondt, samtidigt med at der blev skabt afveksling med de mere analytitisk, filosofiske dele af bogen. Bogens længde er langt fra overvældende, hvilket også bidrog til, hvor hurtigt jeg kunne læse den.
Jeg kan helt sikkert anbefale 21 år i kunstens vold til folk, som normalt kun eller primært læser skønlitteratur, men gerne vil udforske den mere faglitterære verden, idet bogen ikke bliver tung og tør, men hele vejen igennem er tænksom og yderst relevant og interessant. Jeg er sikker på, at jeg kunne læse den mange gange og hver gang få noget nyt ud af den. Biografidelen holder også i en eller anden grad et plot i gang. Følgende lyder måske lidt mærkeligt at sige, når man taler om et rigtigt menneskes liv, men jeg håber, man forstår, hvad der menes: der er en tydelig karakterudvikling og en forløsende slutning — som jo egentligt kun er begyndelsen. Helt sikkert en stor anbefaling herfra, hvis man vil prøver kræfter med en ny genre, så vel som hvis man er velbevandret inden for typen af litteratur, og om man ser sig selv som kunstner eller ej.