Bølgerne i himlen er en smuk børnebog skrevet af vennerne Ask Urheim & Silas Phillipson. Ask har ydermere illustreret de fantasifulde tegninger til bogen.
Efter mødet med et voldsomt uvejr, mister Chafik sin tillid til verden, og beslutter sig for at blive i sin seng resten af livet. I et forsøg på at hjælpe, bygger hans far sengen om til et magisk skib. I det magiske skib tager han Chafik med på smukke og udfordrende eventyr.
Bølgerne i Himlen er en fantastisk fortælling om hvordan angst kan påvirke et ungt, uvidende væsen, og hvordan en forælder kan håndtere dette gennem fantasiens kraft.
Det er en unik fortælling, der udfolder koncepter, der ikke kan findes andre steder. Heriblandt hjertets fysiske og visuelt synlige funktion i mødet med angst. Ask formidler det abstrakte emne ’angst’ med en fantastisk og fantasifuld stil.
Forfatterne ønsker at børn skal have et sundt forhold til naturen, både med respekt og kærlighed til den.
Anmeldelser:
Dansk bibliotekscenter har skrevet en rigtig flot anmeldelse. De skriver: “Bogen formidler et aktuelt og universelt emne og hylder naturen og dens store betydning for os mennesker. Faren håndterer Chafiks krise på en opfindsom måde med medfølelse og fantasi. Tegningerne er unikke og passer lige ind i det eventyrlige univers.”
Silas Phillipson og Ask Urheim var i Go’ Morgen Danmark på TV2 tirsdag 22. august 2023, hvor de blev interviewet om tilblivelsen af børnebogen ”Bølgerne i himlen”.