En rosengren i havet – Danmarkshistorie og sagn set fra Langeland af Torben Wahlstrøm er Storytelling i den fineste forstand.
Bogen består af små fortællinger, der alle har rod i Langeland, men som flakser ud på tværs af både tider og lande. Torben Wahlstrøm fortæller levende om, hvordan Danmark blev formet i istiden, hvordan spanske soldater blev skibet hjem efter krigen, og hvordan stakkels Ida Laustdatter fik en skifting. Fra Langeland går der tråde til paradisøen Bali, til den videnskabelige verden hos H.C. Ørsted, til Napoleonskrigene og Svenskekrigene og til istiden, der formede det Danmark, vi kender i dag. Bogen er ren fortællekunst med rum til både virkelige hændelser og fantastiske eventyr om jætter, dansende dværge, lindorme og droneflyvninger gennem tiden.
Torben Wahlstrøm overfører sin mundtlige fortællekunst til små perler af historier med intensitet og nærvær. De er perfekte til oplæsning. For den kulturhistoriske interesserede er der meget spændende materiale at hente, og eventyrerne er poetiske og fyldt med fantasi.
Bogen er illustreret af Lars Skytte.
En rosengren i havet kan give associationer til Johannes V. Jensens Himmerlandsfortællinger.
Danmarkshistorie set fra Langeland
Sagn & Eventyr set fra Langeland
Anmeldelser
Kulturjournalist Iben Friis Jensen skrev en fin anmeldelse af bogen, som blev bragt i Jyllandspostens bog-tillæg, Bøger. “Blomstrende fortællinger. Torben Wahlstrøm er en fortæller. En rigtig skjald, hvis tekster er som en mundtlig overlevering af historier i en oplagt tre-i-ener: Sagn og Danmarkshistorier underholder, de gør os klogere på reelle fakta og ikke mindst udfordrer de fantasien med alle sine tænk-hvis…”
Karsten Hermansen, historiker, Søfarts museet i Marstal. “En rosengren i havet” er en underfundig bog, som på sin helt egen måde fortæller et stykke Danmarkshistorie med afsæt i Langeland. Historierne udspringer af lokaliteter rundt på øen, og Torben Wahlstrøm er en eminent fortæller, som forstår at lave troværdige replikker i en nutidigt sprog, men med tydelig respekt for den historiske tematik og de klassiske folkesagn for anden dels vedkommende.
Omtaler:
SvendborgTidende skrev om nyheden om at værket også udkom på tysk. “Den danske udgave er en stor succes, og derfor har Wadskjær Forlag besluttet at lade otte fortællinger oversætte. Dermed kan bogen også finde vej til de tyske gæster, der kommer til Langeland og omegn.” Læs hele artiklen her.
Magasinet Mit Langeland & Ugeavisen Øboen skrev en flot artikel om Torben og hans bog. “I bogens første del fortælles Danmarkshistorien set fra Langeland. Det er historier om begivenheder, der faktuelt har fundet sted, og som Wahlstrøm giver nyt lys. Del to består af sagn og eventyr i et langelandsk perspektiv, og her har Whalstrøm både digtet og gendigtet historier, som alle tager udgangspunkt i historiske begivenheder på Langeland.” Læs hele artiklen her.
Ugeavisen Svendborg omtaler udgivelsen af bogen 26. august 2022. ”Her bliver man taget gennem tid og sted via historiske fakta og fortællinger, men der er også fundet plads til sagn og myter.” Læs den her.
Radio Diablo / Sydfyns Radio interviewer Torben Wahlstrøm om “En Rosengren I havet”. Se og hør det her.
Visit Langeland skriver “Find inspiration til ture for hele familien i bogen En rosengren i havet.” Læs artiklen her.
Ugeavisen Øboen, 22. september 2022: “Aktuel forfatter på bibliotek og hos boghandel: Indhold er fra Langeland, men han rækker ud på tværs af tid og lande.” Læs artiklen her.
Vi samler enderne (lokalt medie på Langeland) omtaler bogen i forbindelse med et forfatterarrangement med Torben Wahlstrøm på Langeland Bibliotek. Læs artiklen her.
Lidt om Torben Wahlstrøm
Torben Wahlstrøm er sangskriver, forfatter og story teller. Han er kendt som en fortæller, der kan tryllebinde sit publikum.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.