Tilbud

Rejsen hjem til jul

(1 kundeanmeldelse)

Original price was: kr. 350,00.Current price is: kr. 250,00.

Hardcover | Dansk
af: Maria Ida Becher Jørgensen

Rejsen hjem til jul er en julekalenderbog til hele familien skrevet af Maria Ida Becher Jørgensen. Bogen emmer af magi, eventyr og julehygge fordelt på intet mindre end 25 forunderlige kapitler.

Freddy skal være gavenisse for et menneskebarn. Hver nat skal han, med hjælp fra en magisk halskæde fra Julemanden, trylle sig over til menneskebarnets hus og lægge en gave. Men en nat i menneskehuset falder han ned i en taske, og da han endelig kommer ud igen, er han et helt fremmed sted. Nu handler det om at finde en vej hjem inden jul. Undervejs møder han fjender, som vanskeliggør rejsen. Godt han også har gode venner, som husets lille mus. Mon Freddy når hjem til jul? Og hvad er det for en nøgle, som de finder hos den mærkelige nisse?

Lidt om Maria Ida Becher Jørgensen 

Rejsen hjem til jul er Maria Ida Becher Jørgensens anden bog. Det er fortsættelsen til Jørgensens debutbog, Den tabte julemagi, som hun skrev i 2022 med magiske illustrationer af Gonzalo Vento. Værket fik en fin lektørudtalelse fra Dansk Bibliotekscenter, og i forbindelse med sin julelitteratur er Jørgensen blevet omtalt i Frederiksborg Amtsavis, Sjællandske Nyheder, Bogmagasinet og KIP (Kvinder i provinsen) TV på Kanal Øst samt anmeldt af adskillige bogbloggere.

Vægt0,5 kg
Størrelse17 × 24 × 1 cm
Forfatter

Maria Ida Becher Jørgensen

Forlag

Wadskjær Forlag

Illustrator

Gonzalo Vento

ISBN-nr

9788794162920

Udgave

1.

Sprog

Dansk

Udgivelsesdato

8. november 2024

Omslag

Hardcover / Helbind

Sideantal

164 sider

Illustrationer

Rigt illustreret i farver

1 anmeldelse af Rejsen hjem til jul

  1. Julia Amnitzbøll Andersen (@eventyrdromme)

    ”Rejsen hjem til jul” er en julekalenderbog på 25 kapitler, som strækker sig fra d. 30. November til den 24. December. Det er en magisk julefortælling, som fører læseren ind i en verden med eventyrlige nisserier og som bringer julestemning ind i hvert et hjerte.

    Det er virkelig en helt klassisk julekalenderhistorie, som er fyldt med eventyr, venskab og en misforstået nisse, som derfor laver skarnsstreger. Den passer ret godt til de lidt yngre børn, da den på intet tidspunkt bliver sådan rigtig uhyggelig og den har et skønt og glædeligt udtryk. Det er en ganske fin og overkommelig julefortælling fyldt med søde karakterer, som man kun kan holde af. Illustrationerne er fine, men dog lidt for moderne i udtryk for min smag, men jeg har dog en forestilling om at børn vil være vældig begejstrede for den farverige og enkle stil på illustrationerne.

    Jeg vil derfor gerne anbefale denne julefortælling, som jeg tænker rammer perfekt i målgruppen førskolebørn til start skolealder, men som dog også vil fange de lidt ældre børn. I hvert fald er det en skøn julefortælling som er dejlig julet.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kunne også være interesseret i...

da_DKDansk